Separation & skilsmisse
Faktum er, at mere end hvert tredje ægteskab i dagens Danmark ender i skilsmisse. Hvis jeres ægteskab går i stykker, kan du blive separeret eller skilt. Hvis I er enige, kan der ansøges om skilsmisse uden forudgående separation – også selv om I har mindreårige børn. Det er igen blevet en mulighed efter 1. juli 2020.
Hvordan foregår separation og skilsmisse?
Først skal du/I sende en ansøgning om separation/skilsmisse til Familieretshuset, da alle sager om separation/skilsmisse starter der. Blanketterne finder du på www.familieretshuset.dk.
Hvis I først bliver separeret, skal I huske at ansøge igen, når du/I ønsker at blive skilt. Det sker ikke automatisk. Hvis der ikke ansøges igen, så fortsætter I med at være separeret på ubestemt tid. Fortsætter I med at bo sammen eller finder I sammen igen, bortfalder separationen.
Hvis I er blevet skilt, kan I ikke ophæve en skilsmisse. I må derfor gifte jer igen, hvis I igen vil være ægtepar og opnå samme rettigheder – f.eks. i forhold til at arve hinanden.
Vi kan hjælpe dig gennem alle faser af bruddet
Du vil opleve, at vores rådgivning får dine øjne op for alle relevante problemstillinger. Hermed er du sikker på, at afslutningen på og opdelingen af jeres økonomiske fællesskab er fuldstændigt afklaret. Der er ingen løse ender, som på et senere tidspunkt fører til yderligere diskussioner og usikkerheder af økonomisk karakter. Du kan blandt andet få rådgivning om og hjælp til:
Gode råd, når det ikke længere er yndigt at følges ad
En skilsmisse kan være hård for både børn og voksne. Mange oplever det som et ”frit fald”. Men det er også starten på et nyt liv. Med den rette rådgivning kan du værdigt komme gennem processen og finde et nyt ståsted. Og ikke bagefter være i tvivl om du overså noget undervejs eller om du blev snydt.
Søg kompetent rådgivning
Allerede når du overvejer, om du skal gå fra din ægtefælle, bør du søge kvalificeret juridisk rådgivning. Alle kender nogen, der er blevet skilt. Men det er ikke nok at tale med venner og bekendte og modtage deres velmenende gode råd. Det er vigtigt, at du taler med en, som kan give dig kompetent rådgivning om din juridiske position og situation.
Skab et overblik – få styr på dine papirer
Allerede i overvejelsesfasen om bruddet skal du få styr på dine papirer (årsopgørelse, skattemappe, pensionsinfo, ægtepagt, engagementsoversigt fra bank og kreditforening, registreringsattest på biler, campingvogn m.v.). Vi hjælper dig gerne, hvis det er svært at overskue, hvor du skal starte og slutte.
Sørg for at lytte til den andens synspunkter
Ofte afviser modstridende parter at lytte til hinanden. Alene fordi de allerede mener at vide, hvad den anden vil sige. Men det er yderst vigtigt at lytte og høre, hvad der bliver sagt af den anden og ikke blot tro, at du allerede ved, hvad der vil blive sagt. Husk derfor, at der kommer en tid efter bruddet. Særligt hvis I har børn sammen. Husk at jeres børn har brug for jer begge. Hvad er de bedste rammer for jeres børn, og hvordan skaber I disse rammer?
Det er vigtigt, at I tænker på børnene og deres behov – frem for jeres egne. Det kan man nemlig godt glemme, når man befinder sig i ”orkanens øje”. Men bare rolig – Ditte vil som rådgiver ofte minde dig om, at du skal tage dette med i dine overvejelser om, hvorvidt der kan/skal findes et kompromis i stedet for at kæmpe om alt.
Afklaring
Forsøg at blive så afklaret som muligt. Lav en plan for forløbet og tænk din situation igennem. Det er vigtigt, at du ikke låser dig fast på én position. Du er nødt til at overveje, hvad du gør, hvis du ikke kan få det, som du gerne vil.
Hvis du er i tvivl om du overhovedet har brug for en advokat, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os for en drøftelse og vurdering.
"Jeg kan varmt anbefale Ditte. Jeg har fået den bedste hjælp og rådgivning i forbindelse med skilsmisse og bodeling. Ditte er meget fleksibel, grundig, kompetent og ikke mindst forstående"
– Vibeke, klient i skilsmissesag
Spørgsmål til skilsmisse
Herunder kan du læse nogle typiske spørgsmål og svar til skilsmisse.
Separation er en midlertidig ophævelse af ægteskabet, hvor parterne lever hver for sig, men stadig formelt er gift.
Under separation ophører den gensidige troskabspligt, formuefællesskabet og arveretten mellem ægtefællerne.
Efter en separation kan parterne enten genoptage samlivet eller søge om skilsmisse.
Skilsmisse er derimod en permanent opløsning af ægteskabet, hvor alle juridiske bånd mellem parterne ophører, og de kan gifte sig igen med andre.
En skilsmisse kan gennemføres enten direkte eller efter en separation. Hvis begge parter er enige om skilsmissen og vilkårene, kan de ansøge om direkte skilsmisse via Familieretshuset.
Er der uenighed, eller ønsker kun den ene part skilsmisse, kræves normalt en separation på seks måneder før skilsmisse kan bevilges. I visse tilfælde, som utroskab eller vold, kan direkte skilsmisse opnås uden forudgående separation.
Under processen skal der tages stilling til vilkår som ægtefællebidrag og hvem der overtager en eventuel lejebolig.
Ansøgning om skilsmisse foregår digitalt via Familieretshusets hjemmeside eller borger.dk. Begge parter skal underskrive ansøgningen, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.
Der opkræves et gebyr for behandlingen af ansøgningen. Hvis parterne er uenige om vilkårene, kan Familieretshuset indkalde til en vilkårsforhandling for at hjælpe med at nå til enighed.
Ansøgning om skilsmisse indgives digitalt via Familieretshusets selvbetjeningsløsning på deres hjemmeside eller gennem borger.dk. Her findes også relevante informationer og vejledninger om processen.
Der er et gebyr forbundet med at ansøge om separation eller skilsmisse. Hvis der er behov for en vilkårsforhandling i Familieretshuset, pålægges et yderligere gebyr.
Udgifter til advokatbistand kan variere afhængigt af sagens kompleksitet og den enkelte advokats honorarstruktur.
Ved skilsmisse hæfter hver ægtefælle som udgangspunkt for sin egen gæld. Fælles gæld, hvor begge parter har underskrevet som debitorer, hæfter begge for.
Det er derfor vigtigt at få overblik over gældsforholdene og eventuelt søge rådgivning for at afklare hæftelsen.
Efter en skilsmisse skal forældrene aftale, hvordan udgifter til institutioner som dagpleje, vuggestue og børnehave fordeles.
Ofte vil den forælder, hvor barnet har bopæl, betale institutionen, mens den anden forælder bidrager gennem børnebidrag. Det er vigtigt at indgå klare aftaler for at undgå misforståelser.
Børnebidragets størrelse afhænger af bidragsbetalerens indkomst og fastsættes som udgangspunkt efter normalbidraget, som reguleres årligt.
Hvis bidragsbetalerens indkomst er væsentligt højere end gennemsnittet, kan bidraget forhøjes.
Forældre kan selv indgå aftale om bidragets størrelse, men hvis der ikke opnås enighed, kan Familieretshuset fastsætte det.
Ved skilsmisse skal visse pensioner deles mellem ægtefællerne.
Arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, deles som udgangspunkt ikke, medmindre de er urimeligt store i forhold til ægteskabets varighed og økonomi.
Private pensioner, der ikke er led i et ansættelsesforhold, indgår normalt i bodelingen.
Det er vigtigt at søge rådgivning for at få klarhed over, hvordan pensionerne skal behandles i den konkrete situation.
Ved skilsmisse skal ægtefællernes formuer opgøres og deles. Hver ægtefælle beholder sine egne aktiver og passiver, men værdien af fælles formuefællesskab deles ligeligt efter fradrag af gæld.
Særeje, som er aftalt gennem ægtepagt eller bestemt ved arv eller gave, indgår ikke i bodelingen.
Det er vigtigt at få overblik over alle aktiver og passiver og eventuelt søge juridisk rådgivning for at sikre en retfærdig deling.
Ved skilsmisse hæfter hver ægtefælle som udgangspunkt kun for sin egen gæld. Gæld, der er optaget i fællesskab, skal begge parter dog fortsat betale.
For eksempel vil lån, hvor begge har underskrevet, blive betragtet som fælles gæld. Det kan være nødvendigt at lave en skriftlig aftale eller søge juridisk bistand for at sikre en klar fordeling.
Hvis ægtefællerne ejer et hus sammen, skal der træffes beslutning om, hvem der overtager huset, eller om det skal sælges.
Den ægtefælle, der overtager huset, skal som regel overtage gælden og udbetale den anden ægtefælle halvdelen af husets friværdi. Hvis der er uenighed, kan retten afgøre sagen.
Er huset lejet, vurderes retten til at overtage lejemålet ud fra, hvem der har størst behov.
Ejerskabet af bilen afhænger af, hvem der juridisk står som ejer, og hvordan bilen er blevet anskaffet.
Hvis bilen er købt af fælleseje-midler, kan værdien af bilen indgå i bodelingen. Ved uenighed kan parterne søge juridisk hjælp for at afgøre spørgsmålet.
Økonomien deles ved, at ægtefællerne hver især beholder deres egne aktiver og passiver. Alt, der falder ind under fælles formuefællesskab, bliver opgjort og delt ligeligt.
Aktiver med særeje indgår ikke i delingen. For at undgå uenighed anbefales det at få rådgivning til at udarbejde en bodelingsaftale.
Ved skilsmisse deles alt, hvad der indgår i formuefællesskabet. Dette kan omfatte ejendomme, biler, opsparing og andre værdier, medmindre andet er aftalt i en ægtepagt.
Særeje og aktiver uden for fælleseje indgår ikke i delingen. Gæld trækkes fra værdien af aktiverne, inden formuen deles.
Forældremyndigheden deles som udgangspunkt mellem begge forældre efter en skilsmisse, medmindre særlige omstændigheder tilsiger andet.
Hvis forældrene ikke kan blive enige om barnets bopæl eller samvær, kan Familieretshuset eller domstolene træffe beslutning om dette. Barnets trivsel vil altid være afgørende.
Barnets bopæl besluttes som udgangspunkt af forældrene. Hvis der opstår uenighed, kan Familieretshuset træffe afgørelse.
Afgørelsen tager hensyn til, hvad der er bedst for barnet, herunder stabilitet og tilknytning til forældrene.
Ved skilsmisse fortsætter begge forældre som udgangspunkt med at have forældremyndighed. Bopæl og samvær aftales mellem forældrene.
Barnets rettigheder og behov er i fokus, og forældrene opfordres til at samarbejde om barnets bedste. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan sagen behandles i Familieretshuset.
Børn skal høres, hvis der opstår tvister om forældremyndighed, bopæl eller samvær, og barnet er over 10 år gammelt.
Familieretshuset vurderer, hvordan barnet bedst kan inddrages, så deres perspektiv bliver taget i betragtning.